Table of Contents
Installationstyper
I nedenstående er metoderne for SUSE/OpenSuse brugt som eksempel, men tilsvarende metoder findes for mange andre distroer.
Installationstyper
Der er grundlæggende tre måder at få et SUSE-system på en maskine, og de adskiller sig på et vigtigt punkt: om der overhovedet køres en “installation” eller bare kopieres færdigt indhold til disken.
Manuel installation via installationsmedie (USB/DVD)
Du booter maskinen fra et ISO-medie (USB/CD/DVD) og gennemgår den interaktive installer (klassisk YaST, eller den nyere Agama i SLES 16 / openSUSE Tumbleweed). Du vælger selv sprog, partitionering, software, brugere osv.
Fordele
- Maksimal fleksibilitet – du kan tilpasse alt undervejs og reagere på særlig hardware
- Ingen forberedelse nødvendig – bare ISO'en på en USB-stick
- God til enkeltmaskiner, test, undervisning og fejlfinding
Ulemper
- Langsom (pakker installeres fra bunden, typisk 20–60+ min.)
- Fejludsat og ikke reproducerbar – to “identiske” maskiner ender næsten aldrig 100 % ens
- Kræver tilstedeværelse ved maskinen; umulig at skalere til mange systemer
Deployment af et præ-fabrikeret image
Her køres ingen installer. Et færdigbygget diskimage (raw/qcow2/VHD, Live-image, cloud-image osv.) skrives blot til disken med fx dd, et imaging-værktøj eller i en cloud/hypervisor. Første-boot-konfiguration klares af mekanismer som cloud-init, Combustion eller JeOS Firstboot. Fordi indholdet kopieres 1:1, er resultatet altid bitidentisk.
Fordele
- Ekstrem hurtig deployment – sekunder/minutter, ikke en hel installation
- 100 % reproducerbart og idempotent – alle maskiner bliver eksakt ens
- Idéalisk til VM'er, cloud, skrivebordsvisning af “golden master” og driftskritiske miljøer
- Testet image = testet system; ingen risiko for at en installer træffer andre valg end planlagt
Ulemper
- Images skal bygges og vedligeholdes (rebuild ved patch-niveauer – medmindre man bruger read-only/transactionelle systemer som MicroOS)
- Mindre fleksibel per maskine: partitionering, bootloader og ofte kerne er “bagt ind”
- Hardwarenært: et image kan kræve tilpasning til nyere hardware/UEFI, og maskine-specifik konfiguration skal (altid) ske efter deploy
- Rå image-copy registrerer ikke automatisk licens/registrering pr. system (relevant for SLES)
Automatiseret installation: AutoYaST-profiler / KIWI
Dette er en profilstyret, uovervåget installation – der køres stadig en installer, men den styres af en konfigurationsfil i stedet for af en person:
- AutoYaST (SLES 15 og tidligere; bredt understøttet i openSUSE): et XML-profil (“autoinst.xml”) beskriver partitionering, netværk, software, brugere m.m., og maskinen installerer sig selv unattended. Se AutoYaST Guide.
- Agama autoinstallation (SLES 16 / nyere openSUSE): afløser AutoYaST med JSON/Jsonnet-profiler og er i vid udstrækning bagudkompatibel med AutoYaST-profiler. Se Agama automated installation.
- KIWI: er ikke i sig selv en installer, men SUSE's image-byggeværktøj – det bygger netop de præ-fabrikerede appliances/images fra ovenstående afsnit (live-ISO, preload-images, cloud-images). Se SUSE kursusbeskrivelse (SLE211) og SLES Deployment Guide. KIWI + AutoYaST/Agama-profiler kombineres ofte: AutoYaST installerer mange maskiner, eller KIWI bygger et preload-image, som rulles ud automatisk.
Fordele
- Skalerbar masse-deployment uden manuel indsats (PXE-boot + profil = hundredvis af maskiner)
- Profiler er tekstfiler: versionstyres, reviewes og genbruges
- Fleksibel pr. maskine: profiler kan indeholde regler, så forskelligt hardware får forskellig opsætning
- Registrering, repos og tilføjede produkter kan styres i profilen under installationen
Ulemper
- Høj opstartsomkostning: profilerne skal skrives, valideres og testes (AutoYaST-XML er notorisk omfangsrigt)
- Installationstiden er stadig som en almindelig installation (pakker hentes og installeres hver gang)
- Profiler skal vedligeholdes ved hver ny SUSE-version; Agama er ikke 100 % drop-in-kompatibel med AutoYaST
- Fejlsøgning kræver indsigt i profiler og boot-mekanismer (PXE, DHCP osv.)
Sammenligning
| Manuel installation | Præ-fabrikeret image | AutoYaST/Agama (automatiseret) | |
|---|---|---|---|
| Installer køres | Ja, interaktivt | Nej (ren kopi) | Ja, uovervåget |
| Hastighed pr. maskine | Langsom | Hurtigst | Langsom |
| Reproducerbarhed | Lav | Bitidentisk | Høj (via profil) |
| Fleksibilitet pr. maskine | Høj | Lav | Høj (regler i profil) |
| Skalering til mange maskiner | Dårlig | God | Bedst |
| Vedligehold/forberedelse | Ingen | Image-builds | Profiler + infrastruktur (PXE m.m.) |
| Typisk brug | Enkeltpc, test | VM'er, cloud, ens hardware-fleet | Masse-deployment af fysiske servere/pc'er |
Kort huskeregel
- Én maskine eller specialløsning → manuel installation fra USB.
- Mange identiske maskiner / virtuelle maskiner, hvor hastighed og ensartethed vejer tungest → præ-fabrikeret image (bygget med KIWI).
- Mange fysiske maskiner, der skal installeres “rigtigt” og kan variere i hardware og rolle → AutoYaST/Agama-profiler, evt. kombineret med KIWI-images til specialiserede roller.