====== Installationstyper ======
I nedenstående er metoderne for SUSE/OpenSuse brugt som eksempel, men tilsvarende metoder findes for mange andre distroer.


----

===== Installationstyper =====

Der er grundlæggende tre måder at få et SUSE-system på en maskine, og de adskiller sig på et vigtigt punkt: **om der overhovedet køres en "installation"** eller bare kopieres færdigt indhold til disken.

==== Manuel installation via installationsmedie (USB/DVD) ====

Du booter maskinen fra et ISO-medie (USB/CD/DVD) og gennemgår den interaktive installer (klassisk YaST, eller den nyere Agama i SLES 16 / openSUSE Tumbleweed). Du vælger selv sprog, partitionering, software, brugere osv.

**Fordele**
  * Maksimal fleksibilitet – du kan tilpasse alt undervejs og reagere på særlig hardware
  * Ingen forberedelse nødvendig – bare ISO'en på en USB-stick
  * God til enkeltmaskiner, test, undervisning og fejlfinding

**Ulemper**
  * Langsom (pakker installeres fra bunden, typisk 20–60+ min.)
  * Fejludsat og ikke reproducerbar – to "identiske" maskiner ender næsten aldrig 100 % ens
  * Kræver tilstedeværelse ved maskinen; umulig at skalere til mange systemer

==== Deployment af et præ-fabrikeret image ====

Her køres **ingen installer**. Et færdigbygget diskimage (raw/qcow2/VHD, Live-image, cloud-image osv.) skrives blot til disken med fx ''dd'', et imaging-værktøj eller i en cloud/hypervisor. Første-boot-konfiguration klares af mekanismer som cloud-init, Combustion eller JeOS Firstboot. Fordi indholdet kopieres 1:1, er resultatet altid bitidentisk.

**Fordele**
  * Ekstrem hurtig deployment – sekunder/minutter, ikke en hel installation
  * 100 % reproducerbart og idempotent – alle maskiner bliver eksakt ens
  * Idéalisk til VM'er, cloud, skrivebordsvisning af "golden master" og driftskritiske miljøer
  * Testet image = testet system; ingen risiko for at en installer træffer andre valg end planlagt

**Ulemper**
  * Images skal bygges og vedligeholdes (rebuild ved patch-niveauer – medmindre man bruger read-only/transactionelle systemer som MicroOS)
  * Mindre fleksibel per maskine: partitionering, bootloader og ofte kerne er "bagt ind"
  * Hardwarenært: et image kan kræve tilpasning til nyere hardware/UEFI, og [[imagetilpasning|maskine-specifik konfiguration]] skal (altid) ske efter deploy
  * Rå image-copy registrerer ikke automatisk licens/registrering pr. system (relevant for SLES)

==== Automatiseret installation: AutoYaST-profiler / KIWI ====

Dette er en profilstyret, uovervåget installation – der køres stadig en installer, men den styres af en konfigurationsfil i stedet for af en person:

  * **AutoYaST (SLES 15 og tidligere; bredt understøttet i openSUSE):** et XML-profil ("autoinst.xml") beskriver partitionering, netværk, software, brugere m.m., og maskinen installerer sig selv unattended. Se [[https://documentation.suse.com/sles/15-SP6/single-html/SLES-autoyast/index.html|AutoYaST Guide]].
  * **Agama autoinstallation (SLES 16 / nyere openSUSE):** afløser AutoYaST med JSON/Jsonnet-profiler og er i vid udstrækning bagudkompatibel med AutoYaST-profiler. Se [[https://documentation.suse.com/sles/16.0/html/SLES-x86-64-agama-automated-installation/index.html|Agama automated installation]].
  * **KIWI:** er ikke i sig selv en installer, men SUSE's **image-byggeværktøj** – det bygger netop de præ-fabrikerede appliances/images fra ovenstående afsnit (live-ISO, preload-images, cloud-images). Se [[https://www.suse.com/training/course/sle211v15/|SUSE kursusbeskrivelse (SLE211)]] og [[https://documentation.suse.com/sles/12-SP5/single-html/SLES-deployment/book-sle-deployment.html|SLES Deployment Guide]]. KIWI + AutoYaST/Agama-profiler kombineres ofte: AutoYaST installerer mange maskiner, eller KIWI bygger et preload-image, som rulles ud automatisk.

**Fordele**
  * Skalerbar masse-deployment uden manuel indsats (PXE-boot + profil = hundredvis af maskiner)
  * Profiler er tekstfiler: versionstyres, reviewes og genbruges
  * Fleksibel pr. maskine: profiler kan indeholde regler, så forskelligt hardware får forskellig opsætning
  * Registrering, repos og tilføjede produkter kan styres i profilen under installationen

**Ulemper**
  * Høj opstartsomkostning: profilerne skal skrives, valideres og testes (AutoYaST-XML er notorisk omfangsrigt)
  * Installationstiden er stadig som en almindelig installation (pakker hentes og installeres hver gang)
  * Profiler skal vedligeholdes ved hver ny SUSE-version; Agama er ikke 100 % drop-in-kompatibel med AutoYaST
  * Fejlsøgning kræver indsigt i profiler og boot-mekanismer (PXE, DHCP osv.)

=== Sammenligning ===

^  ^ Manuel installation ^ Præ-fabrikeret image ^ AutoYaST/Agama (automatiseret) ^
| Installer køres | Ja, interaktivt | **Nej** (ren kopi) | Ja, uovervåget |
| Hastighed pr. maskine | Langsom | Hurtigst | Langsom |
| Reproducerbarhed | Lav | Bitidentisk | Høj (via profil) |
| Fleksibilitet pr. maskine | Høj | Lav | Høj (regler i profil) |
| Skalering til mange maskiner | Dårlig | God | Bedst |
| Vedligehold/forberedelse | Ingen | Image-builds | Profiler + infrastruktur (PXE m.m.) |
| Typisk brug | Enkeltpc, test | VM'er, cloud, ens hardware-fleet | Masse-deployment af fysiske servere/pc'er |

=== Kort huskeregel ===

  * **Én maskine eller specialløsning** → manuel installation fra USB.
  * **Mange identiske maskiner / virtuelle maskiner, hvor hastighed og ensartethed vejer tungest** → præ-fabrikeret image (bygget med KIWI).
  * **Mange fysiske maskiner, der skal installeres "rigtigt" og kan variere i hardware og rolle** → AutoYaST/Agama-profiler, evt. kombineret med KIWI-images til specialiserede roller.